Michael Thøgersen

Skandale i EHF Challenge Cup-kamp?

Ifølge Handball-planet.com var AEK Athen nogle elendige værter ved returkamp mod israelsk hold den 16. februar.


Det græske hold skulle spille imod israelske SGS Ramat Hasharon på hjemmebane i returkampen i 16-delsfinalen – den første kamp havde grækerne vundet med 8 mål, så det lignede en ekspeditionssag.


Da det israelske hold dukker op i hallen, er det israelske flag ikke at se nogen steder, som formalia ellers foreskriver. De græske værter nægtede eftersigende at hænge flaget op efter anmodning fra de israelske delegerede.


Kampen blev afviklet og med klar sejr på 10 mål til det græske hold fra Athen. Men dramaet sluttede ikke her, da den israelske klub nu har klaget til EHF over blandt andet scenerne, der udspillede sig på tilskuerpladserne under kampen, samt jubelscenerne efter kampen.


I alt er der tale om syv klagepunkter fra den israelske klub, som blandt andet indeholder beskrivelser af tilskuere, der under kampen hev PLO-flag og det palæstinensiske flag frem. Et andet punkt er fejringen af sejren, som spillerne afviklede ved at danse rundt med det palæstinensiske flag.


EHF er nu gået ind i sagen på baggrund af henvendelsen fra det israelske hold. Om det får konsekvenser for det græske hold eller ej, må tiden vise.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER