Oliver Romme

Grindsted sikrer sig FHK-keeper

Christian Wetche fra Fredericia HK’s herrer i 2. division skifter til næste sæson til Grindsted.


Den unge keeper Christian Wetche har fået sin håndboldopdragelse i Fredericia, men det er aldrig blevet til det store gennembrud for klubbens førstehold, og det er det, der nu får ham til at søge nye udfordringer:


“Jeg har været utroligt glad for mine år i Fredericia HK, men føler at det er tid til at komme ud og få en større rolle på et førstehold, hvis jeg skal fortsætte min udvikling. Projektet i Grindsted tiltaler mig utrolig meget, og jeg hører der er en rigtig god træningskultur og ikke mindst en fantastisk lokal opbakning omkring holdet. Jeg ser frem til at starte og håber jeg bidrage til at fortsætte den flotte udvikling som klubben har været igennem,” udtaler han til Fredericia Avisen.


Christian Wetche har indtil videre i denne sæson været en del af Fredericias andethold i 2. divisions pulje 2, hvor han sammen med sine holdkammerater indtil videre har spillet sig til 11 point og en placering på rækkens syvendeplads. Uanset antallet af point ville holdet dog ikke være i stand til at rykke op, da et andethold ikke kan komme højere op i rækkerne end 2. division, og begrænsningen på målsætninger og ambitioner har altså nu fået den unge målmand til at søge udfordringerne i Grindsted HK.


Grindsted er placeret i samme række som Fredericia, men ligger sammenlignet med Fredericia med 8 point mere, hvilket giver dem en placering som rækkens nummer 4, fire point fra andenpladsen og muligheden for at spille om oprykning til landets næstbedste række.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER