Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH Holstebro siger farvel til fire og goddag til to

Fra TTH Holstebro:


TTH Holstebro står overfor flere udskiftninger i dameligatruppen efter denne sæson. Klubben kan nu meddele, at den tager afsked med yderligere fire spillere til sommer. To nye spillere offentliggøres senere på ugen.


For nyligt blev det offentliggjort, at Inger Smits og Lynn Knippenborg søger nye udfordringer efter denne sæson. Nu kan der tilføjes yderligere fire navne til listen af spillere, som stopper i klubben til sommer.


Her er der tale om Louise Egestorp, Sarah Stougaard, Hanne Nielsen og Mathilde Neesgaard.


TTH-direktør John Mikkelsen sætter følgende ord på afskeden med de fire spillere.


– De har alle fire ydet en stor indsats for klubben, og været med til at skabe et nyt og spændende damehold i klubben. Både vi og spillerne ønsker dog nu at prøve noget nyt, og derfor tager vi afsked til sommer. Vi glæder os til, at vi sammen med spillerne vil gøre alt for at slutte denne sæson af på bedste vis, siger John Mikkelsen.


Playmaker Mathilde Neesgaard stopper i klubben efter tre gode år, og har selv besluttet at søge nye udfordringer. En beslutning, som især er kommet af, at hun bliver uddannet fysioterapeut til sommer.


– Jeg har været rigtig glad for min tid i TTH Holstebro, og klubben er blevet lidt som en stor familie for mig. Jeg har aldrig prøvet at være i en klub med så godt et håndboldmiljø – det har været helt unikt. Selvom jeg har nydt tiden i klubben, så føler jeg at det nu er et passende tidspunkt for mig at søge nye udfordringer, siger Mathilde Neesgaard.


Klubbens målvogter Louise Egestorp siger farvel til TTH Holstebro efter to år i klubben.


– Det har været to gode år i TTH Holstebro, og jeg glæder mig til at gøre det ordentligt færdigt i klubben i de resterende kampe i sæsonen. Herefter venter nye udfordringer, og det bliver spændende at prøve noget nyt, siger Louise Egestorp.


Stregspiller og forsvarsdirigent Hanne Trangeled har været i klubben gennem to omgange, og har selv valgt at sige stop i klubben efter denne sæson.


– Jeg har været rigtig glad for tiden og det sportslige set-up i TTH, og har nydt årerne her i klubben, siger Hanne Trangeled.


Fløjspiller Sarah Stougaard stopper ligeledes i klubben til sommer, og har haft to spændende år i klubben.


– Det var været en spændende udfordring at være en del af klubbens nye set-up omkring dameholdet, og jeg har været meget glad for det gode håndboldmiljø, som der er i klubben. Nu ser jeg fremad efter nye udfordringer og gør mig klar til det, siger Sarah Stougaard.


TTH Holstebro har tidligere offentliggjort to nye erstatninger til dametruppen næste år. Bagspillerne Trine Knudsen kommer til fra Skanderborg Håndbold og Camilla Pytlick kommer til klubben fra Gudme HK.


I den kommende uge vil to nye damespillere til næste års hold blive offentliggjort.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER