Michael Thøgersen

Eggert: Situationen er ikke uventet

Skjern formåede ikke at få hevet vitale hjemmebanepoint i land mod franske Nantes.


Det danske hold var ellers foran med fire mål i et godt stykke inde i 2. halvleg, men det franske mandskab formåede at indhente og være kølige i de afgørende situationer.


Anders Eggert udtalte følgende til EHFs egen hjemmeside:


“I løbet af de 60 minutter spiller vi godt det meste af tiden, og vi holdt os til taktikken. Ved 27-23 havde vi kun lavet meget få fejl, og vi havde styr på Tournat inde på stregen. Men i de afgørende minutter var Nantes mere kølige, og det viste sig at være afgørende.”


Straffekast-virtuosen understreger i samme interview, at Skjerns situation i gruppen efter nederlaget ikke er overraskende. Det har hele tiden været et ventet scenarie for Skjern, at der skulle hentes point på udebane mod Motor fra Ukraine og/eller PPD Zagreb fra Kroatien, men samtidig slå Celje på hjemmebane i sidste kamp. Dette scenarie er stadig det samme, fortæller Eggert til EHFs hjemmeside, eurohandball.com.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER