Stine Aaen Dürr

Nora Mørk: Det har været hårdt og ensomt

Nora Mørk er formentlig snart tilbage efter sin knæskade. Hun fortæller, at skadesperioden har været hård og ensom, men hun har aldrig overvejet at droppe håndboldkarrieren.


Nora Mørk har været ude med en knæskade i lidt over et år nu. Den norske stjernespiller har tidligere fortalt i norske medier, at hun håber på at spille Champions League-opgør mod Vipers i starten af marts.


Hvis nogen havde fået den tanke, at Nora Mørk har overvejet at stoppe karrieren, så kan man godt tro om igen. Hun fortæller til den norske avis VG, at hun ingen plan B har. Det eneste hun tænker på er at komme tilbage til tophåndbolden. Hun udtaler til avisen:


”Jeg har ingen plan B. Der er bare én plan, og det er at spille håndbold. Jeg må tage livet bagefter, når den tid kommer.”


Nora Mørk lægger dog ikke skjul på, at skadesperioden har været hård og ensom. Hun udtaler:


”Jeg prøver at det i et større perspektiv. Der er vældig mange, som har det værre end mig. Men det er mit job, og det er det, jeg elsker at lave. Det har været hårdt, og jeg har følt mig meget udenfor og ensom. Som holdspiller er det vanskeligste nok at være så meget alene.”


I december-måned gav Nora Mørks tvillingesøster Thea Mørk op overfor alle skaderne og stoppede håndboldkarrieren. Men efter alt at dømme så vælger Nora Mørk ikke samme løsning.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER