Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-streg: Vi er svære at stoppe, når det fungerer

Der var lagt op til den helt store topkamp, da Team Esbjerg lørdag eftermiddag tørnede sammen med Nykøbing Falster Håndboldklub.


Falstringene lå inden opgøret på andenpladsen med blot ét enkelt point mere end værterne fra Esbjerg, så der var dermed lagt op til en spændende dyst mellem de to mandskaber.


Dog ville hjemmeholdet det anderledes. Esbjergenserne leverede en fantastisk indsats og kunne efter 60 minutters spil sende gæsterne hjem med en øretæve på hele 42-27 (20-11).


Se kampen i tal HER


“Indimellem er der kampe, hvor spillet ikke fungerer, men i dag (igår red.) føltes det bare rigtigt. Jeg er kommet til et hold med mange dygtige spillere og frem for alt forskellige typer, tag bare Polman og Breistøl i venstresiden, og i denne kamp fik vi udnyttet alles kvaliteter. Vi er svære at stoppe, når det fungerer, og spiller vi op til vores bedste, er vi svære at slå”, sagde Esbjerg-stregen Marit Malm Frafjord til klubbens hjemmeside.


Med sejren rykker Team Esbjerg op på andenpladsen i HTH Ligaen med fire spillerunder tilbage af grundspillet.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER