Michael Thøgersen

Stevanovic stopper på landsholdet

Kroatien får i fremtiden en målmand færre at vælge imellem, når der skal udtages spillere til landsholdet.


Ivan Stevanovic har meddelt, at han stopper på det kroatiske landshold, ifølge Handball-Planet.com.


Den 37-årige målmand fra Kadetten Schaffhausen begrunder overfor sitet sin beslutning:


“Jeg har fået nok. Det er på høje tid, at unge kræfter som Ivic og Sunjic får chancen på landsholdet. Jeg håber, at kulturen på landsholdet fortsætter med at leve,” lyder det fra Stevanovic.


Den kroatiske keeper har tidligere repræsenteret RK Zagreb i hjemlandet. Han nåede 58 landskampe og scorede 2 mål, samt en bronzemedalje ved EM i Polen 2016.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER