Michael Thøgersen

Böhm: Skuffelsen er stor

Den tyske skytte er ikke alene om at udtrykke sin skuffelse over at have misset alletiders mulighed for at komme i VM-finalen igen.


Forventningerne har været store til det tyske landshold. Målet om at nå semifinalen blev nået, men der er stor skuffelse i det håndbold-gale land, som forspildte chance for at sikre sig en plads i VM-finalen via en semifinale på hjemmebane i Hamburg.


Den tyske bagspiller, Fabian Böhm, udtrykker sig bramfrit i Bild:


“Skuffelsen er stor. Men vi har stadig muligheden for at slutte VM af med en medalje. Det ville være en stor succes, og vi vil gerne belønne os selv med én.”


Fabian Böhm scorede 6 mål i semifinalen mod Norge – kun overgået af kaptajnen, Uwe Gensheimer med 7 mål. Tyskland spiller bronzekamp mod Frankrig søndag 14.30 i Jyske Bank Boxen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER