Michael Thøgersen

Nagy frygter Danmark

I aften klokken 20.30 spiller Danmark mod Ungarn. Det ungarske hold er svækket, men de vil kæmpe til det sidste.


Til DR Sporten udtrykker den ungarske stjerne, Laszlo Nagy, stor respekt for Danmark – både når det kommer til individuelle spillere og holdet som en enhed:


“Det farligste ved Danmark? Det hele. De har en stærk målmand i Niklas Landin, et godt forsvar, hurtige fløje og målscorere, så vi skal være meget smarte og stå godt i forsvaret,” siger han.


Han ser Danmark som favoritter til dagens kamp, men han afslører også, at det ungarske hold ikke stiller op til kamp for at lægge sig ned:


“Vi er ikke favoritter, for Danmark har spillet godt til den her slutrunde, men vi vil kæmpe til det sidste, og så må vi se,” siger Veszprém-spilleren afslutningsvis.


Ungarn er svækket til aftenens kamp. De mangler blandt andre Zsolt Balogh og Gabor Ancsin. Historikken vil dog fortælle, at ungarerne ikke skal undervurderes. Sidste gang kostede det dyrt …


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER