Morten Zøhner

IF Stadion skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet i topkamp

IF Stadion får senere på dagen besøg af Roskilde Håndbold, som p.t. ligger placeret på andenpladsen i 2. division Pulje 3 (Østrækken).


IF Stadion er kommet resultatmæssigt dårligt fra land efter julepausen. Holdet har blot formået at hente et enkelt point i sine to første kampe efter pausen. Først satte IF Stadion point til på udebane mod TMS Ringsted 2, da de to hold spillede 26-26 efter en dramatisk afslutning – og sidenhen er det blevet til et chokerende nederlag på 22-30 mod Næstved/Herlufsholm.


IF Stadion skal derfor lørdag eftermiddag forsøge at rejse sig mod Roskilde Håndbold, der også satte et overraskende point til mod Furesø Håndbold i forrige uge. Her endte opgøret 28-28.


For IF Stadions vedkommende kræver det en sejr i lørdagens kamp, hvis de fortsat vil gøre sig forhåbninger om andenpladsen, som giver adgang til op-/nedrykningskampe. Et nederlag vil nemlig betyde, at holdet vil have 6 point op til Roskilde Håndbold i tabellen. Derudover vil IF Stadion have det samme pointantal som Næstved/Herlufsholm på tredjepladsen, dog med den forskel at Næstved/Herlufsholm har spillet to kampe færre.


Roskilde Håndbold skal derimod forsøge at sikre sig en sejr og holde afstanden til Næstved/Herlufsholm i tabellen.


Kampen starter kl. 13.00 i EnergiCenter Voldparken Hallen, Brønshøj.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER