Søren Godbersen

Tidligere verdensstjerne må nøjes med reserveplads under VM19

Den tidligere AG-København- og THW Kiel spiller, Kim Andersson, må ved VM19 påtage sig en mere ydmyg rolle på det svenske landshold.  En ny magtfordeling der indtil videre har fungeret, men 4 sejre ud af 4 mulige for det svenske landshold.


Kim Andersson har vundet masser af trofæer, og han er vandt til at være nummer 1 når han går på banen. Rollen som nummer to på højre back-positionen ved dette VM, ser alligevel ud til at passe den tidligere verdensstjerne fint.


I optakten til VM19, var der store spekulationer omkring, hvordan dynamikken ville være på det svenske landshold, når Kim Andersson blot var med for at aflaste Albin Lagergren og Lukas Nilsson. Indtil videre har spekulationerne dog været ubegrundede, da det svenske spil indtil videre ikke har tabt point i det indledende gruppespil.


Den svenske sportsjournalist, Johan Flinck, siger følgende til JydskeVestkysten:


– Der hviler et stort ansvar på alle spillere og ledere – og på Kim selv – i, at de holder fast i de roller, der har haft tidligere. Det, tror jeg, er en stor årsag til, at landstræner Kristjan Andrésson kører med præcis samme startopstilling og samme udskiftninger i hver kamp ved VM. For at spillerne skal finde sine roller i truppen, siger Flinck og peger også på den unge THW Kiel-spiller, Lukas Nilsson, der som teenager nåede at spille med Kim Andersson, da han vendte hjem fra KIF


Den svenske landstræner, Kristjan Andrésson har indtil videre fundet en taktik der virker for landsholdet. Det bliver spændende at se, om han kan føre denne succe med over i mellemrunden.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER