Mads O. Madsen

Rækker Mølle-træner: Nej hvor var det en ringe håndboldkamp

Rækker Mølle Håndbold tog søndag eftermiddag mod Kolding HK på hjemmebane i deres pulje i 2. division.


Hjemmeholdet fra Rækker Mølle kom ind til kampen i god form, da de i runden forinden havde slået Give på en svær udebane.


Den flotte sejr skulle de så følge op på søndag eftermiddag mod et Kolding-mandskab som befinder sig i bunden af rækken.


Det blev aldrig den mest velspillede kamp, men til sidst var det dog hjemmeholdet fra Rækker Mølle Håndbold der kunne hive en sejr på 26-24 i land.


Efter den smalle sejr over Kolding HK, så var Rækker Mølle-træner Rasmus Hansen langt fra tilfreds.


Han siger følgende til Dagbladet-Ringkøbing-Skjern:


“Nej hvor var det en ringe håndboldkamp. Langt langt under niveau. En forfærdelig kamp.”


Sejren over Kolding HK betyder, at Rækker Mølle-mandskabet indtager en 4. plads i rækken.


Næste kamp for Rækker Mølle Håndbold er mandag d. 28. januar, hvor de møder Skjern 2 på udebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER