Søren Godbersen

Mølgaard om Bjarthe Myrhol: Han snakker hele tiden, og spiller urent

Aftenens gruppefinale i gruppe C, står på det nordiske opgør mellem Danmark og Norge. Og hvis man spørger Henrik Mølgaard, bliver det en hård fysisk kamp.


Den norske stregspiller Bjarthe Myrhol er velkendt af flere af de danske spillere, da han til dagligt optræder i Herrernes håndboldliga for Skjern.


Henrik Mølgaard udtaler følgende om den norske kæmpe til TV2-sporten:


– Skideirriterende. Én ting er, at han snakker hele tiden og spiller urent – en anden er, at han fiser rundt inde på stregen, hvor han ligger det ene sted og finter at løbe et andet sted hen. Han holder lige lidt i trøjen og stikker af.


Det bliver et opgør hvor flere af spillerne kender hinanden på forhånd. Også de to bagspillere Mikkel Hansen og Sander Sagosen spiller til dagligt sammen i den franske topklub PSG.


Det nordiske brag spilles i aften kl 20.15, og vises direkte på DR1.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER