Mads O. Madsen

Randers HH-formand ser positivt på fremtiden

Randers HH var i den forgangende sæson tæt på, at rykke op i Herre Håndbold Ligaen.


Det grønblusede mandskab måtte dog se sig besejret af Lemvig-Thyborøn Håndbold, som endte med, at tage billetten til Herre Håndbold Ligaen.


Det østjyske klub kom derefter ind i store økonomiske problemer, hvor stort set hele holdet stoppede i klubben, da klubben ikke havde råd til, at køre videre med det setup der var på daværende tidspunkt.


Der er derfor kommet et hav af nye spillere til inden denne sæson i 1. division og formand for Randers HH Henrik Frydendahl beretter nu om, at klubben står i en langt bedre situation end tidligere.


Han siger følgende til Randers Amtsavis:


“Der er ingen tvivl om, at vi har et arbejde med at genoprette tilliden. Men vi følger fuldstændig den plan, som vi har lagt i den nye bestyrelse, og vi kommer ikke til at stå med hatten i hånden igen til sommer. Den situation vil vi ganske enkelt ikke ud i.”


Næste kamp for Randers HH i 1. division er d. 12. januar, hvor de møder Otterup HK på hjemmebane.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER