Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jac Karlsson før Skjern-derby: Topniveauet skal frem

Fra TTH Holstebro:


TTH Holstebro har blot tre kampe tilbage i kalenderåret 2018. Skjern (Liga), Århus (Santander Cup) og GOG (Liga) er de tre modstandere som skal bekæmpes før en velfortjent vinterpause venter for TTH Holstebro. Playmaker, Jac Karlsson, glæder sig til tre hårde kampe – og ikke mindst derby-opgøret mod Skjern. 


– Vi står overfor tre sjove, men også farlige kampe. Både Skjern, Århus og GOG spiller godt for tiden, og modsat har vi haft et formdyk i de sidste par kampe – så vi skal steppe op, hvis vi skal have en chance mod de her modstandere, siger finske Jac Karlsson og tilføjer:


– Selvom de svære topkampe er de sjoveste, så er de samtidig hårde at komme igennem, hvis man ikke er der. Det er bestemt en vigtig fase vi går ind i nu.


Den første udfordring for de hvide venter allerede torsdag mod rivalerne fra Skjern Håndbold. Jac Karlsson glæder sig til opgøret i Gråkjær Arena Holstebro.


– Man er ekstra motiveret til de her kampe mod Skjern og der er bare en speciel stemning blandt alle her i dagene optil, og ikke mindst i arenaen, når kampen begynder. Man kan tydeligt mærke at vores tilskuere involverer sig lige det ekstra mod Skjern, siger Jac Karlsson, som håber på god støtte fra lægterne.


TTH Holstebro har trukket sig som sejrsherre fra de seneste tre kampe mod Skjern Håndbold. Jac Karlsson tror på den 4. sejr i streg mod rivalen, men det bliver svært, fastslår playmakeren.


– Skjern har skiftet en del spillere til denne sæson, og det kunne man godt fornemme i de to første opgør, hvor vi mødte dem. De virker til at have fundet det rette koncept i de seneste par kampe, så jeg forventer at vi står overfor en stærkere rival nu, end før, siger Jac Karlsson, som sætter følgende procenter på favoritværdigheden:


– Jeg ser det som en 50/50 kamp, men finder vi topniveauet frem, så står vi med to point, slutter Jac Karlsson med sikkerhed i stemmen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER