Stefi Billum

Shadrach: Vi mangler vildskab

Lemvig Thyborøn Håndbold kunne se sig slået med 27-25 da de mandag aften var på besøg hos Skanderborg Håndbold.


LTH kom rigtig dårlig fra start, hvilket betød, et velspillende Skanderborg hold, allerede 10 minutter inde i kampen, fik skabt en føring på 8-2. Dette resulterede i et skift på målmandsposten, hvor Shadrach kom ind og gjorde en flot figur. Taget spillet i betragtning, er han ikke helt utilfreds med resultatet, og udtaler til LTH TV efter kampen:


-Forsvaret står ikke særlig godt, og vi brænder mange chancer, så at vi kun taber med to er meget godkendt synes jeg. I starten mangler vi noget vildskab og gå på mod.


Lemvig-Thyborøn fik op til pausen, gang i spillet, og kunne gå til halvleg bagude med to, ved stillingen 14-12. Forsvaret blev bygget op, hvilket gav gode arbejdsbetingelser i målet, hvor Shadrach kvitterede med en redningsprocent på 46.

Anden halvleg skulle vise sig at blive en gentagelse af den første, hvor Skanderborg igen fik skabt hul til gæsterne, der gennem hele kampen forsøgte at genfinde kontakt til hjemmeholdet.


Næste kamp for Lemvig-Thyborøn er allerede fredag d.14 december, når Nordsjælland kommer på besøg i Arena Vestjylland Forsikring, hvor kampen fløjtes i gang kl. 19.30


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER