Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Svensk stjerneskud til SønderjyskE

SønderjyskE Herrehåndbold har sikret sig et af Sverige største talenter.


Ligamandskabet fra SønderjyskE Herrehåndbold har skrevet en 2-årig kontrakt med det 20-årige stortalent Oskar Sunnefeldt.


Den svenske playmaker kommer til klubben til den kommende sæson og kontrakten løber altså frem til sommeren 2021.


“Jeg synes, det er et scoop, at vi kan hente et af Sveriges største talenter til SønderjyskE. Oskar Sunnefeldt er en meget spændende tovejs-spiller, der har stærke kompetencer i begge ender af banen. Han er selv meget udviklingsorienteret, og vi glæder os til at lægge yderligere lag på hans udvikling. Han er en anden type playmaker, end hvad vi har i dag, og det vil give os flere strenge at spille på”, siger SønderjyskE-træneren Kasper Christensen i en pressemeddelelse.


Oskar Sunnefeldt har spillet fremragende i sin nuværende klub IK Sävehof, hvor det indtil videre er blevet til 71 mål i de første 13 spillerunder i den bedste svenske række.


“Jeg ser frem til at spille for SønderjyskE i de næste to sæsoner. Det er en professionel klub, hvor jeg føler, at jeg kan tage min udvikling til det næste niveau. Jeg ser meget frem til den udfordring, der venter mig”, siger Oskar Sunnefeldt i en pressemeddelese.


SønderjyskE Herrehåndbolds sportsdirektør, Simon Hajdu Lindhardt, er meget tilfreds med signingen.


“Jeg er meget glad for denne signing. Han er en yderst spændende spiller, men det er også en handel, der måske i fremtiden kan åbne op for, at vi kan lave noget lignende med andre store talenter i norden. Oskar Sunnefeldt har allerede slået sit navn fast i den svenske liga, selv om han kun er 20 år, og vi har hentet ham i skarp konkurrence med store klubber. Jeg synes, det sender et signal om, at SønderjyskE er en spændende klub at være i – ikke kun for danske spillere”, siger Simon Hajdu Lindhardt i en pressemeddelelse.




Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER