Omrokering i organisationen i Randers HK
Randers HK’s kundechef, Mette Dannemand, har valgt at søge nye udfordringer og stopper dermed i klubben pr. 1. januar 2019.
Mette Dannemand skal fremadrettet være Key Account Manager i fodboldklubben Silkeborg IF, som spiller i Danmarks næstbedste række.
Randers-direktøren, Per Rasmussen, begræder afskeden med Mette Dannemand.
”Jeg er naturligvis træt af at Mette med de kompetencer hun har, vælger at stoppe. Omvendt har jeg respekt for at hun ønsker at prøve noget nyt – den proces har vi alle været igennem. Vores samarbejdspartnere i og omkring Randers HK siger mange tak for Mettes rigtig store indsats. Jeg vil I den forbindelse benytte mig af at sige rigtig mange tak for den store og positive indsats. Det har vi sat stor pris på”, siger direktør Per Rasmussen i en pressemeddelelse.
”Jeg vil gerne sige tak for denne gang – og på gensyn. Det har været 5½ år med mange gode oplevelser og en fed rejse, jeg har været på sammen med alle i og omkring Randers HK. Jeg er glad for at have fået et kæmpe netværk i Randers og håber vi stadig mødes i hallen til gode håndboldoplevelser” siger Mette Dannemand i en pressemeddelelse.