Mads O. Madsen

Simon Gade efter pragtkamp: Det var en super fed oplevelse

TTH Holstebro tog søndag aften hul på den første kamp i den afgørende kvalifikationsrunde i EHF Cuppen.


De mødte her det franske mandskab PAUC på udebane i en kamp, hvor de skulle gå efter, at få et godt udgangspunkt før næste weekends returopgør hjemme i Gråkjær Arena.


Det blev her til en tæt kamp, hvor TTH Holstebro var foran i store dele af 2. halvleg, men hvor de til sidst måtte nøjes med et uafgjort resultat på 25-25 efter en pauseføring på 13-12 til PAUC-mandskabet.


En af de helt store profiler i søndagens opgør var den unge TTH-målmand Simon Gade, som stod en fremragnede kamp i TTH-målet.


Det betød derfor også, at han kunne se tilbage på en kamp, hvor han stod med en redningsprocent på 43.


Han siger følgende til Dagbladet-Holstebro-Struer:


“De spillede meget, som vi havde snakket om, og jeg synes, at forsvaret gav mig rigtig gode betingelser for at gøre det godt. Det var en super fed oplevelse i en hal, hvor der var en vanvittig stemning. Ofte kunne vi slet ikke høre hinanden.”


Der er returkamp på lørdag i Gråkjær Arena i Holstebro. Den kamp bliver fløjtet op kl. 16.00.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER