Morten Jørgensen

Fredericia-profil ser frem til møde med sin gamle nabo

Rune Andersen ser frem til fredagens opgør mod HC Odense, hvor han blandt andet skal møde sin gamle nabo.


En række af spillerne i Fredericia Håndboldklub bor i et lejlighedskompleks i Gothersgade. Det var også her, at Rune Andersen og Andreas Madsen boede meget tæt på hinanden, men nu befinder de to bagspillere sig noget længere fra hinanden.


Mens Rune Andersen fortsat spiller i Fredericia, er Andreas Madsen skiftet til HC Odense og samtidig flyttet til Danmarks tredjestørste by.


Fredag aften mødes de to tidligere naboer, og det er et opgør, som Rune Andersen ser frem til.


– Det er jo min gamle nabo. Det bliver sjovt at møde ham på banen, fortæller Fredericia-profilen til Fredericia Avisen.


Fredericia har vundet de seneste to kampe, mens HC Odense senest tabte lokalopgøret til Otterup. Kampen i Fredericia fløjtes i gang klokken 19.00.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER