Morten Jørgensen

KIF Kolding indleder samarbejde med 2. divisionsklub

KIF Kolding har fået et samarbejde op at køre med Grindsted, som hører til i 2. division.


Tidligere på sæsonen måtte KIF Kolding konstatere, at klubben ikke kunne sammensætte et andethold, og derfor måtte klubben trække sit hold fra 2. division. Det har betydet, at nogle af de unge spillere ikke har fået mange minutter i benene.


Det er blandt andre gået ud over 21-årige Rasmus Døssing, som derfor har skiftet KIF Kolding ud med Grindsted i 2. divisionen, og netop Grindsted er blevet KIF Koldings nye samarbejdsklub.


Planen er dog ikke, at KIF Kolding skal sende flere spillere afsted til Grindsted i denne omgang, og Rasmus Døssing træner også fortsat med i ligaklubben et par gange om ugen.


Med tiden kan samarbejdet også udvikle sig til, at det er Grindsted, som har en spiller, der kan blive aktuel for KIF Kolding.


– Det kan også godt være sådan, at det er Grindsted, der udvikler en god spiller, som vi kigger på og får hertil. Det er den form for samarbejde, vi gerne vil have op at stå, fortæller Lars Frederiksen blandt andet til Jydske Vestkysten.


Grindsted har den tidligere KIF Kolding-assistent, Flemming Pedersen, som træner, og 2. divisionsklubben råder over flere spillere, som tidligere har spillet i KIF Kolding.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER