Morten Jørgensen

Århus-profil roser Aalborg-spiller: En virkelig fremragende målmand

Besard Hakaj var meget imponeret over Kristian Sæverås efter mandagens ligakamp. 


Århus scorede blot 23 gange i udekampen mod Aalborg, og det havde den norske målmand, Kristian Sæverås, stor andel i.


Især Århus-stregspillerne, Besard Hakaj og Kristian Rammel, havde svært ved at passere Aalborg-keeperen, der havde fået chancen foran hjemmepublikummet. I alt havde de to spillere otte afslutninger, men det resulterede blot i tre scoringer, og det aftvang respekt fra Besard Hakaj.


–  I mine øjne har de en virkelig fremragende målmand. Man kan ikke undgå at komme lidt ned i kælderen. Jeg arbejdede virkelig med mig selv for at komme op igen, men det var en lang kamp, sagde Besard Hakaj efter kampen til Tv2 Sport.


Kristian Sæverås er den målmand, som har den højeste redningsprocent i ligaen. Nordmanden har reddet 42 procent af de skud, der er blevet sendt afsted mod ham.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER