Morten Jørgensen

Kronborg og Myrhol gav Ole Nørgaard mod på mere

Ole Nørgaard stopper som træner i Skjern efter denne sæson, men undervejs har han fået stor motivation af især to personer i klubben. 


I de seneste år har Henrik Kronborg og Ole Nørgaard udgjort en succesfuld trænerduo i Skjern, men de stopper begge i klubben, når denne sæson er færdigspillet. For Ole Nørgaards vedkommende kunne han dog være stoppet endnu tidligere, hvis ikke Henrik Kronborg var kommet til.


– Ja, det vil jeg ikke afvise. Der er altid nogen, der på en eller anden ubevidst måde kan give et kick, fortæller Ole Nørgaard til DR.


Også Skjerns stregspiller, Bjarte Myrhol, har været med til at holde Ole Nørgaard skarp, og det skete allerede kort efter nordmanden var ankommet til klubben, hvor han gjorde det klart, at han forlangede meget af sin nye træner.


– Det tændte en ild. Det var skelsættende, når man går og overvejer, hvor længe, man skal fortsætte. Her var der en udfordring, som skulle tages op, siger Ole Nørgaard.


I sidste sæson kulminerede det hele for Skjern, som blev danske mestre, samtidig med at klubben også nåede kvartfinalerne i Champions League.


Sidenhen er det dog gået nedad bakke for vestjyderne, som i denne sæson har en del vanskeligheder i den hjemlige liga især.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER