Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Per Jensen

Stoholm og Viborg HK på vej mod samarbejde

Et samarbejde mellem Stoholm IF og Viborg HK kan, hvis alt falder på plads, se dagens lys allerede fra næste sæson. Ambitionen er at den nye klub vil kunne etablere sig i midten af 1. division og meget gerne med andetholdet i 2. division.


Med en evt. sammenlægning håber man i Stoholm og Viborg at kunne samle sponsorkronerne, men uden at hente løntunge spillere ind. “Vi vil sætte tæring efter næring, ligesom vi gør i dag. Bliver vi et slagkraftigt midterhold i 1. division, har vi muligheden for at tilbyde ungdomsspillerne i de to klubber et rigtig godt seniorhold at træde ind på”, siger Stoholm-sportchef Carsten Andersen i Skive Folkeblad.


Bestyrelserne i klubberne har godkendt, at der arbejdes frem mod en overbygning for de bedste seniorhold, men der er selvsagt en del ting, der skal falde på plads de 2 klubber imellem.


Stoholm ligger i øjeblikket sidst i 1. division med 0 point, mens Viborg ligger sidst i 2. division. Så meget tyder på en ny sammenlægning vil skulle starte deres eksistens på 2. divisions-niveau.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER