Jonas Skjøth

Joshua: "Der kommer knald på i aften"

Skive FH møder i aften Fredericia HK i et topopgør.


Skive FH skal i aften forsøge at komme tilbage på vindersporet efter to kampe med et uafgjort mod Randers og et nederlag i Otterup. Det skal de når en af oprykningsfavoritterne kommer på besøg, nemlig Fredericia HK, der selv kommer til kampen med et nederlag i bagagen mod Tønder. Skive har ellers fået en flot start på sæsonen med blandt andet en flot sejr på udebane mod storsatsende Ajax København. Til kampen har Hbold haft en snak med Skives stærke højre back Joshua Grace der siger følgende om kampen:


“Det er et rigtigt godt hold, som har oprustet godt til denne sæson, vi skal møde i aften, så der kommer knald på. Jeg synes, at det har været en god kamp at forberede sig til og jeg glæder mig helt vildt. Det er en topkamp og vi er nødt til at give os 100% i alle aktioner i alle 60 minutter. Jeg tror helt sikkert, at det bliver en intens kamp og jeg er sikker på, at vores hjemmepublikum i Skive vil skabe rigtig god stemning sammen med os.”


Kampen fløjtes op kl 19.30 i Interford Arena i Skive.

















MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER