Jonas Skjøth

Aaquist: "Jeg forventer en benhård kamp"

Randers skal lørdag en tur til HØJ.


Randers er kommet godt tilbage på sporet med point både i Skive og sidst en hjemmesejr over Team Sydhavsøerne. Tre point i to kampe over to formåede tophold, giver tro på tingene hos østjyderne. Kampen i morgen bliver dog også en svær en af slagsen, da HØJ har fået en flot start på sæsonen, men måtte i sidste kamp se sig besejret stort af HEI. Derfor er der lagt op til en spændende kamp i morgen, hvor Randers skal se om de fortsat kan drille de andre hold. Hbold har haft en snak med Randers’ storskytte Jacob Aaquist der siger følgende om kampen:


“Jeg forventer en benhård kamp. Vi er kommet rigtig godt igang med sæsonen, efter nogle rigtig gode resultater i vores seneste 2 kampe, og det vil vi jo gerne bygge videre på. Til gengæld kommer vi til at stå overfor et Høj mandskab, som i weekenden fik sig en ordentlig lussing af HEI. Derfor forventer vi, at de vil komme ud med en vild attitude og et gåpåmod, som vi skal prøve at stå imod. Samtidig bliver det en fed kamp mod min gamle assistenttræner, Jesper Fredin.”


Kampen fløjtes op kl 15.00 i Ølstykke-hallerne.

















Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER