Mads O. Madsen

FHK-træner inden Odder: Vi glæder os rigtig meget, og det er nu det bliver sjovt

Fredericia HK har fået en forrygende start på deres sæson i 1. division, hvor de indtil videre har gjort rent bord og vundet samtlige kampe.


I aften venter Odder på udebane, hvor hjemmeholdet fra Odder også har vundet alle deres kampe indtil videre i denne sæson.


Der venter derfor en utrolig spændende kamp i aften i det østjyske, hvor Odder-mandskabet har haft et godt tag på Fredericia-mandskabet. De vandt nemlig det samme møde i sidste sæson med 27-26.


Fredericia HK-træner Jesper Houmark ser da også frem imod aftenens kamp, som han sammenligner med cykling.


Han siger følgende til Fredericia Avisen:


“Vi glæder os rigtig meget, og det er nu det bliver sjovt. Det er altid sjovt at komme til Odder i deres hal, hvor der bliver knald på. Nu har vi overstået de første fire flade etaper uden at blive fanget i et sidevindsangreb, og nu gælder det bjergene, som skal bestiges.”


Aftenens kamp bliver fløjtet op kl. 19.30.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER