Mads O. Madsen

Stoholm-træner inden FHK: Det er lidt en gratis kamp for os

Stoholm har fået en svær start på den nye sæson i 1. division, hvor de efter tre spillerunder stadigvæk har den første sejr til gode.


Lørdag venter endnu en svær kamp, for her kommer ambitiøse Fredericia HK på besøg. Udeholdet fra Fredericia HK har da også vundet samtlige kampe indtil videre og betragtes som en af favoritterne til de øverste pladser i tabellen.


Stoholm må betragtes som et mandskab der skal kæmpe med i bunden af tabellen og muligheden for, at få point i dag ser da også svære ud.


De har nemlig op til denne kamp mand mistet en af deres helt store profiler Sonny Landberg, som har skrevet kontrakt med en anden klub.


Stoholm-træner Allan Kjær er da også godt klar over, at det bliver utrolig svært i dagens kamp. Han siger følgende til Viborg Folkeblad:


“Vi har kun tre bagspillere, hvoraf den ene reelt er venstrefløj, så det ser ikke så godt ud frem mod den kamp her. Vi er sårbare og skal møde Fredericia, som har handlet ind som en ligaklub, så det er lidt en gratis kamp for os.”


Dagens kamp bliver fløjtet op kl. 13.00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER