Mads O. Madsen

HC Odense-træner forventer en hård dyst om pointene mod Stoholm

HC Odense og Stoholm mødes senere i dag i en kamp, hvor begge hold går ind til kampen uden nogle point på kontoen for de to første kampe i denne sæson.


Hjemmeholdet fra HC Odense har været fint med i deres to nederlag, men det er dog ikke blevet til nogle point.


Udeholdet fra Stoholm har dog ikke rigtig været tæt på point, da deres to kampe er blevet tabt med henholdsvis 7 og 9 mål.


Cheftræner for HC Odense-mandskabet Martin Hjortshøj håber da også, at dagens kamp bliver der hvor de får de første point i dette års 1. division.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Vi  har  ‘overall’  været  tilfredse  med  præstationerne  i  de  2  første  kampe  i  sæsonen,  men  er  ærgerlige  over,  det  ikke  har  givet  os  point.  Derfor  tørster  vi  efter  at  komme  på  pointtavlen i søndagens kamp.   Vi  møder  et  Stoholm  IF  mandskab,  der  ligesom  os  endnu  ikke  har  fået  tilkæmpet  sig  point.  Derfor  forventer  vi  en  hård  dyst  om  pointene .  Stoholm spiller  generelt  friskt  til,  og  afvikler  gerne  deres  kampe  i  et højt  tempo.”


Dagens kamp bliver fløjtet op kl. 14.30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER