Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Vignir Svavarsson: Det bliver en tempofyldt kamp mellem ligaens bedste kontrahold

Fra TTH Holstebro:


Snart går det løs for TTH’s herrer mod GOG Håndbold, når de mødes kl. 16.10 lørdag eftermiddag.


TTH’s rutinerede islænding, Vignir Svavarsson forventer en tempofyldt kamp mod GOG Håndbold.


– Jeg forventer en hurtig angrebskamp mod GOG, hvor begge hold ønsker at løbe kontra og holde et højt tempo. Vi håber på at kunne stoppe deres kontrafase og anden bølge, og det har vi lykkedes med de sidste par gange, hvor vi har mødtes – så det bliver igen et af vores fokuspunkter mod dem. Og ja, så håber jeg at det ender med en sejr for os, siger Vignir Svavarsson og sætter flere ord på kontraspillet:


– GOG er meget dygtige i kontrafasen, og har altid været gode til det. Vi har dog på det seneste vist at vi også er stærke i netop den disciplin, så efter min overbevisning, er det nok ligaens bedste kontramandskaber, der mødes.


TTH Holstebro har scoret 140 mål i sæsonens første 4 kampe. Det er i gennemsnit 35 mål per kamp. Den imponerende scoringsstatistik, håber Vignir der fortsætter i mødet mod GOG.


– Vi har stået utrolig godt i forsvaret, og det lyder måske underligt, men det er faktisk grunden til at vi har lavet så mange mål. Forsvaret i kombination med vores keepere, har været solidt for os i starten af sæsonen, og det har givet masser af nemme mål. Og igen mod GOG bliver forsvaret altafgørende for om vi får sejren, siger islændingen, og tilføjer:


– Jeg synes, at vi er der hvor vi skal være. Vi har spillet godt her i starten af sæsonen og i opstarten, så vi er klar til en sjov kamp.


Der forventes over 2.500 tilskuere til kampen mod GOG Håndbold. Vignir Svavarsson glæder sig til at se mange tilskuere i Arenaen.


– Det er altid sjovt at spille i Gråkjær Arena, især når den fyldt med vores tilskuere, så jeg håber bare at de giver den gas i morgen, og måske kommer i hvidt. Det kan hjælpe os på vej til at få sejren hjem, slutter Vignir Svavarsson.


Kampen mellem TTH Holstebro og GOG Håndbold fløjtes i gang kl. 16.10


Der er stadig ledige sidde -og ståpladser til kampen. Køb din billet HER


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER