Mads O. Madsen

TSØ-træner ser frem imod aftenens kamp mod Ajax

Team Sydhavsøerne møder i aften Ajax København på hjemmebane, hvor de to mandskaber har fået to forskellige starter på den nye sæson.


Hjemmeholdet fra Team Sydhavsøerne har nemlig vundet deres to første kampe, hvorimod udeholdet fra Ajax København har tabt deres to første kampe i den nye sæson i 1. division.


Det er da også to mandskaber der forventes og spille med i den sjove ende af tabellen, så der er derfor vigtige point på spil i aftenens kamp.


Cheftræner for Team Sydhavsøerne Johan Zanotti har da også stor respekt for aftenens modstander. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


”Ajax har, i modsætning til sidste sæson, lavet en reel satsning og købt nye gode spillere, der kommer med stor rutine og meget erfaring. Ajax er nok et af de hold der skal kæmpe med de andre tophold om en plads i ligaen. Derfor håber vi, at vi igen får maksimal opbakning fra tilskuerne her i Maribo.”


Aftenens kamp bliver fløjtet op kl. 20.00 i Maribo Hallerne.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER