Mads O. Madsen

Stoholm-træner efter nederlag: Vi må synge den samme sang om brændte chancer igen

Stoholm var egentlig rykket ned i 2. division, men på grund af HC Midtjyllands konkurs fik de alligevel en plads i dette års 1. division.


De må derfor også betragtes som et mandskab der kommer til og ligge i den tunge ende af tabellen og de har da også fået en svær start på den nye sæson.


De startede ud med et nederlag til HØJ og søndag eftermiddag tabte de med 24-31 til Otterup på hjemmebane, hvor udeholdet fra Otterup var bedst på dagen.


Du kan se kampen i tal HER


Efter nederlaget var det en fattet Stoholm-træner Allan Kjær, som der sagde følgende til Viborg Folkeblad:


“Vi holdt desværre en scoringspause på 10 minutter. Vores følelse er, at vi faktisk kom til okay chancer, men vi må synge den samme sang om brændte chancer igen. Og da Otterup så i samme periode straffede os hårdt i kontrafasen, så gik det pludselig hurtigt.”


Næste chance for, at få point på kontoen er på søndag, hvor de møder HC Odense på udebane.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER