Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nick Rasmussen: Jeg har fået mange brugbare ting med

Skanderborg Håndbold spillede onsdag deres tredjesidste træningskamp, da de krydsede klinger med TTH Holstebro.


De grønblusede østjyder fra Skanderborg Håndbold spillede i tirsdags mod Aalborg Håndbold, hvor det blev til en sejr på 28-26. Onsdag kom Nick Rasmussen mandskab ned på jorden igen, da de måtte indse, at TTH Holstebro var for stærke i de to holds møde onsdag.


Det vestjyske mandskab vandt opgøret med 26-22 efter en pauseføring på 12-10.


Skanderborg-træneren var trods nederlaget fint tilfreds med kampen. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


Vi møder jo et fremragende kontrahold som straffer alle vores fejl og brændte afslutninger, og der var rigtigt mange af begge typer. Vi får en dårlig start fordi vi ikke scorer på vores store chancer og fra 1-6 spiller vi jo i princippet lige op med Holstebro resten af kampen. Vi skifter stadig rigtigt meget ud og det giver selvfølgeligt lidt usikkerhed i perioder, men det var en god læring at se hvor effektivt TTH var i stand til at profitere af vores fejl. Jeg noterer mig også nogle meget fine ting fra kampen, hvor Kristoffer Laursen igen står på det niveau vi får brug for når turneringen starter om kort tid. Det var også glædeligt at se en 2. halvleg fra Mathias Bitsch som var meget opløftende. Jeg har fået mange brugbare ting med fra dagens kamp og nu har vi kun 2 kampe tilbage i Sverige inden det bliver alvor mod Skjern på næste onsdag.”


Skanderborg Håndbold spiller fredag og lørdag mod svenske Halden og Skövde inden de på onsdag spiller deres første betydende kamp, når de tørner sammen med Skjern Håndbold i 1/8-finalerne i Santander Cuppen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER