Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nick Rasmussen efter sejr over Aalborg: Det var en rigtig fin testkamp

Tirsdag aften spillede Aalborg Håndbold en testkamp mod Skanderborg Håndbold.


Foran ca. 200 fremmødte i Vodskov måtte aalborgenserne se sig slået af de grønblusede østjyder. Skanderborg Håndbold vandt opgøret med 28-26 efter en pauseføring på 13-11.


Skanderborg Håndbolds cheftræner, Nick Rasmussen, var godt tilfreds med sit holds indsats efter kampen. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det var en rigtig fin testkamp og jeg hæfter mig mest ved at vi har en meget stor bredde på vores hold i denne sæson. Vi skifter meget ud og alle byder flot ind på alle pladser. Alle 4 fløjspillere spiller en halvleg og gør det alle godt og det lover godt for denne sæson. Vi arbejder stadig med mange forskellige sammensætninger i bagkæden og vi bliver bedre og bedre for hver gang vi er sammen”


Se kampen i tal herunder:


Aalborg Håndbold – Skanderborg Håndbold 26-28 (11-13)


Aalborg Håndbold: Buster Juul 7, Magnus Saugstrup 5, Tobias Ellebæk 4, Mark Strandgaard 3, Ómar Ingi Magnússon 2, Jesper Meinby 2, Janus Smarason 1, Henrik Møllgaard 1, Andreas Holst 1.


Skanderborg Håndbold: Markus Mørk 6, Morten Balling 3, Mathias Bitsch 3, Jonas Samuelsson 3, Morten Olsen 3, Mike Haagh 2, Mads Kalstrup 2, Cornelius Kragh 2, Lars Skaarup 2, Mathias Smed 1, Kristian Bonefeld 1.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER