Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg Håndbold led nederlag i testkamp mod ligakonkurrenter

Fra Aalborg Håndbold:


Undervejs var vi nede med fem mål i aftenens testkamp mod Skanderborg. Vi var dog lige ved at gennemføre et flot comeback men måtte til sidst se os slået 26-28.


Allerede fra start hang vi efter på scoretavlen, og også på banen var vi et lille skridt efter i store dele af indledningen.


For mange brændte chancer og uskarphed i begge ender gav Skanderborg forspringet fra start, og det billede fortsatte gennem det meste af første halvleg. Pausestillingen var derfor 11-13 i gæsternes favør.


På trods af fight og vilje lykkedes tingene heller ikke for os fra anden halvlegs start. Skanderborg udbyggede føringen og var undervejs i front med fem mål.


Vi kæmpede dog videre, og det gav pote midtvejs i anden halvleg. Her fik vi mere tur i den, og det var stolpe ind i stedet for stolpe ud.


Det kunne også ses på tavlen, hvor vi fik udlignet gæsternes forspring ved stillingen 26-26 med fem minutter igen.


I slutminutterne var de grønne gæster dog skarpest og havde de berømte marginaler på deres side. De hev derfor en sejr i hus på 26-28.


Kampen blev spillet i Vodskov foran cirka 200 fremmødte tilskuere, som gav os en fin opbakning igennem hele kampen.


Vi var igen i dag uden anfører René Antonsen, der sad ude med en småskade.


Næste opgave er nu Paris Saint-Germain på fredag i sæsonens åbningskamp i Jutlander Bank Arena. Køb billet til pre-season braget lige her.


Aalborg Håndbold målscorere:

Buster Juul 7, Magnus Saugstrup 5, Tobias Ellebæk 4, Mark Strandgaard 3, Ómar Ingi Magnússon 2, Jesper Meinby 2, Janus Smarason 1, Henrik Møllgaard 1, Andreas Holst 1.


Skanderborg Håndbold målscorere:

Markus Mørk 6, Morten Balling 3, Mathias Bitsch 3, Jonas Samuelsson 3, Morten Olsen 3, Mike Haagh 2, Mads Kalstrup 2, Cornelius Kragh 2, Lars Skaarup 2, Mathias Smed 1, Kristian Bonefeld 1.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER