Jan Skjødt Østergaard Pedersen

U18-damerne sikkert videre til 1/8-finalen ved VM

Fra Dansk Håndbold Forbund:




Danmark led mandag eftermiddag et nederlag på 25-28 til Ungarn i puljefinalen i Gruppe B ved VM i Polen, men U18-damerne ender på en flot 2. pladsen i gruppen, der kaster en plads i 1/8-finalen af sig.



De danske U18-damer har været leveret nogle fornemme resultater ved U18-verdensmesterskabet i Polen. Det er blevet til lutter sejre i danskernes første fire kampe mod Kroatien, Sverige, Egypten og Chile, men i dag løb Flemming Dam Larsens piger ind i et stærkt ungarsk hold, der blev en for stor mundfuld for de rød/hvide.


Resultater fra Danmarks fem gruppekampe:

7/8 Danmark-Kroatien 28-21 (18-13)

8/8 Sverige-Danmark 23-32 (12-16)

10/8 Danmark-Egypten 24-15 (11-10)

11/8 kl. 16.00 Danmark-Chile 28-16 (12-8)

13/8 kl. 14.00 Ungarn-Danmark 28-25 (14-14)


Se de danske målscorere her.


”Vi vidste udmærket godt, at vi skulle møde et klassehold i dag. Vores spil i 1. halvleg er vores hidtil bedste, men så går vi lidt ned i 2. halvleg, hvor Ungarn kommer lidt for let til deres scoringer. Vi presser dem flot i store dele af kampen, hvorfor vi da også er lidt ærgerlige, men du skal være god over 60 minutter, hvis du skal slå et hold som Ungarn,” fortæller U18-landstræner Flemming Dam Larsen, og fortsætter:


”Generelt er vi dog meget tilfredse med vores indsats i de indledende kampe. Vi har haft det næstbedste forsvar ved slutrunden målt på indkasserede mål op til dagens kamp. Bortset fra et kvarter i dagens kamp har vi stået rigtig godt i forsvaret. I angrebet vil vi gerne ligge en smule på både 1.- og 2. fasen, men det ser generelt også godt ud,” siger landstræneren.


Den samlede stilling i Gruppe B endte således:

1. Ungarn 10 point 162:107

2. Danmark 8 point 137:103

3. Kroatien 6 point 118:117

4. Sverige 4 point 124:127

5. Chile 2 point 91:134

6. Egypten 0 point 98:142


Danmark ender derfor på en 2. plads i Gruppe B, der betyder, at U18-damerne skal spille 1/8-finale på onsdag mod enten Polen eller Østrig.


”Der venter også – uanset om det er Polen eller Østrig – et hold med stor fysisk og en masse skudkraft. Vi skal ud og løbe dem. Vi er blevet 2’er i vores gruppe, hvor de er blevet 3’er, hvilket gerne skulle give os en lille fordel. Polen kunne dog blive en speciel modstander på deres egen hjemmebane,” forklarer Flemming Dam Larsen.


Danmark spiller 1/8-finalen mod Østrig/Polen på onsdag d.15. august kl. 18.30. Du kan følge kampen via livestream her. http://handballpoland2018.pl/live/?lang=en


Du kan også altid få seneste nyt fra ungdomslandsholdene på deres Facebook-side.










Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER