Nye kræfter og ny energi i bestyrelsen i Randers HH
Pressemeddelelse fra Randers HH:
Udfaldet af aftenens ekstraordinære generalforsamling i Rander HH A/S viste sig at byde på stor opbakning. Mange aktionærer, samt potentielle bestyrelsesmedlemmer var mødt op for at være med til at afgøre om der skulle arbejdes videre ed Randers HH A/S.
Og det blev til et stort ja !
Der var rigtig mange positive tilkendegivelser om Randers HHs eksistensgrundlag og ikke mindst betydning for byen, og der var blandt de fremmødte en så stor tro på, at der er en lys fremtid for Randers HH at det lykkedes at få stillet et nyt hold med både nye og eksisterende bestyrelsesmedlemmer.
Den nye bestyrelse på 8 personer består således af 5 nye medlemmer samt 3 eksisterende, og desuden blev der fundet folk til et større arbejdsudvalg.
Bestyrelsen for Randers HH A/S består således nu af;
Henrik Frydendahl – Formand
Morten Ballegaard Sørensen
Sven Aaquist
Kent Hviid
Birgitte Glerup
Jan Hørby
Stig Rasmussen
Claus Christensen
De 3 afgående medlemmer fra bestyrelsen, Brian Knudsen, Niels Flemming Troelsen og Kim Mouritsen fortsætter alle som frivillige i klubben med diverse udvalgsopgaver
Således er der nu kommet masser af ny energi ind i bestyrelsen, som trækker i arbejdstøjet allerede på torsdag, hvor det første bestyrelsesmøde afholdes.
“Jeg glæder mig til at stå i spidsen for den nye bestyrelse, og til at være med til at få Randers HH revitaliseret. Det er glædeligt at der på generalforsamlingen var så stor opbakning, både hvad angår nye ressourcer til ledelsesarbejdet og hvad angår opbakning fra de fremmødte aktionærer, der alle ser Randers HH som en vigtig del af byen.
Vi kommer til at gå en udfordrende sæson i møde, og der bliver meget arbejde, som skal udføres. Men jeg er sikker på at vi nok skal sikre en lys fremtid for klubben, i håb om, at der også er opbakning til klubben og forståelse for dens betydning ude hos byens virksomheder og forretningsdrivende. For der vil jo også fremadrette være behov for midler fra byens erhvervsliv, som til gengæld får en klub, der er med til at sikre branding for byen, og ikke mindst er med til at sikre, at der er en mulighed for de unge drenge i byen, for at spille elitehåndbold. På den måde fastholdes en masse unge mænd, med en sund indstilling, i byen, så erhvervslivet kan få glæde af disse.
Og der er endnu et tilbud til erhvervslivets ansatte og deres familie, når de skal vælge byen til eller fra.
Ringene i vandet er større end man umiddelbart skulle tro, og det er den nye bestyrelses første opgave, at få fortalt om Randers HH betydning for byen, så endnu flere ønsker at bakke op om klubben” lyder det fra den nye formand for Randers HH A/S, Henrik Frydendahl.
Så snart den nye bestyrelse har fået sat sig sammen og fordelt opgaver samt lagt en linje for den videre drift af klubben, så vil der naturligvis blive udsendt flere informationer.
Husk i øvrigt, at turneringens første hjemmekamp skydes i gang torsdag d. 13/9 kl. 19:30, hvor modstanderen er Fredericia HK.