U20-landstræner evaluerer VM

Fra d. 2. juli og to uger frem spillede Danmarks kvindelige U20-landshold med ved VM i Ungarn. Her blev det til mange flotte danske præstationer, hvor hovedpunkterne resultatmæssigt blev en dansk 1. plads i gruppen, et kvartfinalenederlag, og endeligt en samlet 6. plads ved slutrunden. Et mesterskab indeholder dog langt flere historier og perspektiver – og dem vil U20-landstræner Heine Eriksen bidrage med her.

”Det er blot få dage siden vi spillede vores sidste kamp ved slutrunden. Jeg mangler derfor stadig at se vores kampe. Det hjælper mig med det endelige indtryk, men derfor bidrager jeg gerne med de fornemmelser, vi havde undervejs og her efter mesterskabet,” indleder Heine Eriksen.

Urutineret og skadesramt trup

”Vi havde hele seks slutrundedebutanter med til dette mesterskab. Det var derfor en meget urutineret trup, der tog til Ungarn. Slutrundeerfaring betyder enormt meget, når du skal spille ni kampe på 13 dage. Det skal simpelthen prøves, før du ved, hvad det kræver som spiller. Vi havde også spillere med, der havde deltaget i flere slutrunder, men der er altså forskel på, om du har spillet én eller fire mesterskaber. Vi kunne mærke, at der var flere spillere, der ikke vidste, hvad de gik indtil. I klubberne spiller man måske en gang i ugen, hvor det til et mesterskab på et u-landshold stort set er en daglig kamp. En u-slutrunde er derfor med til at give en meget vigtig erfaring inden livet som seniorspiller – og her lærte pigerne virkelig noget,” fortæller Heine Eriksen, og fortsætter:

”Dertil var vi desværre også ramt af skader inden og under mesterskabet. Vi mistede nogle nøglespillere, der var bærende og rutinerede kræfter i truppen, hvilket selvfølgelig også fik en stor betydning.”

Forløbet under mesterskabet

”Vi havnede i en rigtig fin pulje, hvor der var gode muligheder for videre avancement. Vi gik jo hen og vandt gruppen, hvilket overraskede mig lidt. V spillede dog på et rigtig højt niveau i vores indledende gruppekampe. Vi fik en fremragende start mod Angola, der var en ukendt modstander for os. Det var en vigtig start på turneringen. Herefter spiller vi to kampe mod henholdsvis Japan og Paraguay, hvor vi var i fuld kontrol. Så kom vi til to spændende kampe, hvor Rumænien og Holland ventede. Vi vinder stort over Rumænien, hvor vi virkelig spiller på et højt niveau. Kampen mod Holland blev derfor en puljefinale. En sejr ville give os en noget nemmere vej efter gruppen. Det bliver et brag af en kamp, der præsenterer håndbold på et decideret højt seniorniveau i en flot kullise – og vi hiver lidt heldigt sejren hjem,” siger Heine Eriksen

”Vi endte derfor med fem sejre i gruppen – og nåede vores mål: 1/8-finalen. Her mødte vi Tyskland, der virkelig pressede os og gav os kamp til stregen. Vi var faktisk tæt på at ryge ud, men vi fightede sejren hjem. Det var også en kamp, hvor Nikoline Lundgreen måtte udgå med en skade. Det var selvfølgelig et hårdt slag for truppen, da det var en nøglespiller, vi mistede dér.”

”I kvartfinalen møder vi et velspillede Sydkoreansk hold, der senere vinder bronze ved slutrunden. Her præsterer vi dårligt. Vi rammer ikke vores niveau i begge ender af banen – og kampen er faktisk nærmest afgjort efter et kvarter. Det var en skuffelse for os. Ikke fordi vi tabte, men på grund måden vi tabte på. Vi var tæt på at være chanceløse. Derudover ville vi virkelig gerne have mødt værterne fra Ungarn i en propfyldt hal i en evt. semifinale. Det havde været nogle fede lærepenge for pigerne. Det havde de fortjent med deres hårde arbejde henover forrået og sommeren.”

”Vi rejser os mod Rumænien i den første placeringskamp, hvor vi igen vinder komfortabelt. Mod Holland møder vi det samme klassemandskab, der ventede os i puljefinalen, men denne gang var Holland klart bedst på dagen. De var efter min mening et top fire-hold ved slutrunden. Det ender derfor med resultatmæssigt med en placering, der nok er lidt højere oppe end hvad vi havde regnet med. Vi får uden tvivl det maksimale ud af truppen set med de briller,” fortæller U20-landstræneren.

Danmarks resultater ved slutrunden:

Indledende gruppekampe

2/7 Danmark – Angola 25-20 (14-10)

4/7 Japan – Danmark 23-33 (7-19)

5/7 Danmark – Paraguay 37-23 (19-11)

7/7 Rumænien – Danmark 23-42 (8-20)

8/7 Danmark-Holland 25-24 (14-15)

1/8-finale

10/7 Danmark-Tyskland 25-24 (9-12)

Kvartfinale

11/7 Danmark-Sydkorea 16-24 (7-11)

Placeringskampe 5.-8. pladsen

13/7 Danmark-Rumænien 20-29 (13-11)

14/7 Danmark-Holland 28-32 (14-16)

Andre observationer

– ”Vi skal arbejde med vores bevægelighed i forsvaret fremover. Vi manglede ikke kilo på kroppen og råstyrke. Vi kunne godt modstå det pres, der mødte os i forsvarsarbejdet. Nej, vi skal fokusere på benarbejdet og flytninger på gulvet. Det skal vi have integreret i vores talentarbejde og i klubberne,” fortæller Heine Eriksen, der herefter bidrager med mere generelle nedlagspunkter fra mesterskabet:

–  ”Det tre medaljemedaljevindende hold spillede smalt hele vejen. Få andre spillere fik lidt tid, men ellers spillede de med de samme syv spillere stort set gennem hele turneringen. Vi brugte hele truppen, men det var ikke tilfældet hos vores kolleger, der sjældent skiftede ud. Det var imponerende over så mange kampe.”

–  ”Det var de mindre og mere bevægelige spillere, der havde succes ved mesterskabet. Det var ikke just de højeste spillere. All Star-holdet ved turneringen bar bræg af bevægelige spillere. Den mest værdifulde spiller kom fra Sydkorea og turneringens topscorer kom fra Angola – begge mindre spillere, men med stor bevægelighed.”

– ”Der blev spillet meget 7-mod-6 i starten af turneringen, men det falmede lidt jo længere vi kom hen i turneringen efterhånden som holdende spillede mere sikkert. Forsvarsmæssigt dækkede langt de fleste hold op i en afbalanceret 6:0 formation – også de hold, der strøg til tops.”

– ”Spillet på banen, omgivelserne og det organisatoriske niveau var meget højt ved mesterskabet. Der var virkelig mange dygtige spillere – også på de mindre succesrige hold. Der var mange besøgende til kampene, og de skabte nogle flotte rammer. Særligt værterne fra Ungarn havde publikumstørrelser på flere tusinde. Til finalen så 6.000 med i hallen. Det var imponerende.”

En stærk årgang

”Hvis jeg slutteligt skal se tilbage på denne årgang 1998/1999, så forventer jeg store ting. Jeg tror, at vi forholdsvis hurtigt vil se flere spillere udmærke sig på seniorniveau. Kristina Jørgensen har allerede taget skridtet op til A-landsholdet. Derudover kunne jeg godt se yderligere fire spillere blive en del af den udvidede A-landsholdstrup. Det også vigtigt at pointere, at en årgang ikke skal vurderes på et enkelt mesterskab. Det er en hel vurdering over U17, U18, U19 og U20 sæsonerne. Placeringen ved et enkelt mesterskab er ikke et billede af årgangens talent, men mere et billede på et hold og de andre hold ved det givne mesterskab. Du kan godt blive verdensmester som U18 og så blive 8’er året efter. Det skal evalueres ud fra en helhed – og her synes jeg det ser meget fornuftigt ud for denne danske årgang,” afslutter U20-landstræner Heine Eriksen.