Patrick Andersen

Spellerberg bliver spillende cheftræner efter trænerfyring

Bo Spellerberg blev for noget tid siden præsenteret som ny spiller i TSV St. Otmar St. Gallen, men allerede nu er han blevet udnævnt til spillende cheftræner. Det oplyser schweizerne på deres hjemmeside.


TSV St. Otmar ansatte pr. 1. maj Beat Kaiser om ny sportsdirektør, og han har brugt den første tid i klubben på at lære miljøet og processerne i klubben at kende.


Nu er Kaiser nået frem til, at der skulle ske noget nyt for at indfri klubbens målsætninger. Dette indebærer blandt andet en ændring på cheftrænerpositionen. Den opfattelse delte klubbens bestyrelse, oplyser TSV St. Otmar St. Gallen.


Derfor har schweizerne afskediget den hidtil cheftræner Vedran Banic, som bliver afløst af Bo Spellerberg, som dermed bliver spillende træner i TSV St. Otmar.


Tidligere har blandt andet Robert Henin og Erik Veje Rasmussen stået i spidsen for TSV St. Otmar St. Gallen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER