Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ny NFH-spiller vil være verdens bedste

Det hollandske håndboldakademi, der er baseret på High Performance Center i Papendal i udkanten af Arnhem i det østlige Holland, har produceret og leveret mange succesfulde spillere, hold og minder siden dets åbning i august 2006 – ikke mindst en sølvmedalje ved VM i Danmark i 2015, hvor 70% af den hollandske trup kom fra akademiet.


Store navne som Tess Wester og Estavana Polman har gået på akademiet og NFH’s kommende spiller, Dione Housheer, der i øjeblikket spiller for sit land ved U20-VM i Ungarn, går også på akademiet.


Dione Housheer startede på akademiet i 2015 og har siden da haft en en fremadstormende karriere. Højrebacken har spillet næsten 50 landskampe og scoret knap 200 mål på alle ungdomsniveauer  og sidste år fik hun debut på det hollandske A-landshold, da Helle Thomsen udvalgte hende til Hollands kampe mod Kosovo i EM-kvalifikationen.


Nu kommer hun altså til den danske liga i den kommende sæson, hvor hun har skrevet under på en 2-årig kontrakt med Nykøbing Falster Håndboldklub.


“Min familie er meget stolt over, at jeg gør hvad jeg elsker og jeg elsker at spille håndbold. Jeg stiler efter at blive den bedste i verden og min familie bakker mig op og gør alt for at jeg kan få min drøm til at gå i opfyldelse”, siger hun blandt andet til IHF.


Du kan se en video med det hollandske talent HER, hvor hun blandt andet fortæller om sig selv og sit skifte til NFH.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER