Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Annette Jensen: Vemodigt at sige farvel

Fra TTH Holstebro:


97 kampe blev det til i den sort-hvide TTH trøje for 26-årige Annette Jensen. Playmakeren har været i TTH Holstebro siden 2015, hvor hun har opnået at blive anfører for holdet og har fået sin landsholdsdebut. Men nu siger hun farvel og begynder på et nyt kapitel i sin karriere.


– Jeg har været utrolig glad for min tid i TTH Holstebro, hvor klubben og byen er blevet et hjem for en. Det er bestemt vemodigt at sige farvel, siger Annette Jensen og tilføjer:


– Jeg har fået et rigtig godt skub i min udvikling, både sportsligt og personligt i min tid i TTH. Jeg vil mindes en super klub, med mange fantastiske mennesker og en hal der bare fungerer, hvor alt er samlet et sted som skaber et godt fællesskab. Det er noget jeg vil savne, siger hun og knytter en speciel tak til sin værtsfamilie i Holstebro, som hun har haft igennem de tre år i klubben.


Nu er TTH tiden forbi og den stærke to-vejs-spiller tager nu skridtet videre i sin karriere, når hun fra den kommende sæson skal til pokalguld mestrene fra Team Esbjerg.


– Jeg ser naturligvis meget frem til at tage det her skridt i min karriere, og jeg glæder mig til at blive en del af Team Esbjerg, som gør sig bemærket i toppen af dansk håndbold. Det er altid spændende med nye udfordringer, og jeg ser frem til at igen skulle kæmpe om spilletiden på min position. Og så er målet selvfølgelig at kæmpe om medaljer, slutter Annette.


Se HER en video med Annette Jensen fra 2017/18 sæsonen.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER