Mads O. Madsen

HEI-træner: Vi skal finde nogle flere point blandt de hold, der ligger lige omkring os

HEI Skæring var i denne sæson et nyt bekendtskab i 1. division og det bliver også til år to i 1. division efter, at de sikrede sig overlevelse i rækken.


De fik da også noget af en start på tilværelsen i den næstbedste række. De vandt nemlig 5 ud af 6 kampe og var derfor helt med oppe i den sjove ende af tabellen.


Det var dog ikke der de sluttede, da sæsonen lakkede mod enden. De endte nemlig på en 10. plads, hvilket betød, at de var sikker på endnu en sæson i rækken.


De kan derfor kigge frem imod næste sæson og HEI-træner Mads Hjortshøj har opskriften klar på succes. Han siger følgende til Aarhus Stiftstidende:


“Det helt store kunststykke for os bliver at finde nogle flere point blandt de hold, der ligger lige omkring os. Vi skal blive bedre i kampene i segmentet fra nummer fire til 13. Hvem der kommer til at ligge hvor, er bare svært at sige. Derfor starter vi egentlig på samme sted, som vi gjorde i år et og kigger på vores egen butik.”


HEI Skæring spiller den første kamp i den nye sæson d. 5. september. De møder her Fredericia HK på udebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER