Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Storholdet Paris gæster JYSK Arena

Fra Bjerringbro-Silkeborg:


Oplev verdensstjernerne fra PSG i JYSK arena i Silkeborg, når Bjerringbro-Silkeborg møder Mikkel Hansen og co. i en opvisningskamp.


Lørdag, den 18. august kl. 1500 spiller Bjerringbro-Silkeborg opvisningskamp mod PSG fra Paris. Det er nogle af verdens allerstørste håndboldstjerner med Mikkel Hansen, Nikola Karabatic, Sander Sagosen, Henrik Toft i spidsen, der lægger vejen forbi JYSK arena.


Sæt kryds i kalenderen til den første af forhåbentlig mange storkampe i JYSK arena i den kommende sæson. Billetsalget til kampen mellem Bjerringbro-Silkeborg og PSG begynder den 6. juni 2018 kl. 12.00. Årskortholdere og sponsorer har mulighed for at købe deres sædvanlige pladser. Nærmere information omkring kampen, følger senere.


Stjernerne helt tæt på

Jesper Schou, administrerende direktør i Bjerringbro-Silkeborg, glæder sig over at kunne præsentere en så prominent modstander til en opvisningskamp i JYSK arena.


– Vi er efterhånden forvente med at præsentere store hold i JYSK arena, og for godt et år siden mødte vi netop PSG i Champions League. Her blev kampen spillet i Jyske Bank Boxen foran mere end 10.000 tilskuere. Denne gang får vores trofaste publikum mulighed for at møde dem helt tæt på, siger Jesper Schou.


Bredsdorff: Fantastisk at møde PSG

Kampen mod PSG bliver en del af Bjerringbro-Silkeborgs intense sæsonforberedelser og kan give et fingerpeg om, hvor holdet står før sæsonstart.


– Vi glæder os til at teste formen mod et af verdens allerstærkeste mandskaber. Og så er det bare fantastisk at få lov til at møde PSG foran en fyldt og feststemt JYSK arena. Det bliver vi aldrig trætte af, lyder det fra Bjerringbro-Silkeborgs cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen.


Et kig i historiebøgerne viser, at Bjerringbro-Silkeborg tidligere har lavet store resultater i opvisningskampe før sæsonen i JYSK arena. I år 2014 vandt Bjerringbro-Silkeborg over THW Kiel. Vi håber på en gentagelse til august!


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER