Mads O. Madsen

Søren Haagen: Det er flot at komme så stærkt tilbage

KIF Kolding København havde onsdag aften besøg af GOG i en kamp, hvor især hjemmeholdet skulle vinde for, at holde drømmen i live om en semifinaleplads. 


De fik dog en skidt start på kampen og kunne gå til pause bagud med 13-17. De kom dog stærkt igen og kunne til sidst sikre sig sejren efter et flot comeback. De vandt nemlig kampen med 33-32.


Du kan se kampen i tal HER


En kampens helt store spiller var den 44-årige KIF-målmand Søren Haagen, som der stod en utrolig flot kamp i målet. Han siger følgende efter kampen til JydskeVestkysten:


“Jeg synes, at vi havde problemer i begyndelsen, hvor de flere gange straffer vores syv mod seks – og generelt har de bare for nemt ved at komme til scoringer, så det er flot at komme så stærkt tilbage og få det hele vendt.”


Næste kamp for KIF Kolding København er på torsdag, hvor de møder BSV på udebane. Den kamp bliver fløjtet op kl. 20.30.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER