Jacob Zøhner

Overraskelser i første runde af EHF Cup’ens kvartfinaler

6 hold kæmper om de 3 sidste pladser i EHF Cup’ens Final4 – mens SC Magdeburg allerede er sikre på deltagelse, da de er værter for turneringen som afholdes d. 19-20. maj.


Den første kamp blev spillet lørdag kl. 19.00 i Kroatien, hvor Nexe fik besøg af den tyske hovedstadsklub Füchse Berlin. Her fik hjemmeholdet en noget overraskende sejr på hele 28-20 – der er dermed lagt et enormt pres på Füchse Berlin inden returopgøret i næste uge.


Saint Raphael og spanske Granollers stod for den anden kamp, som blev spillet lørdag kl. 20.45. Her fik det franske hjemmehold en meget komfortabel sejr på 37-23. Man må derfor antage, at løbet er kørt og Saint Raphael godt kan booke billet til Final4 stævnet i d. 19-20. maj.


Weekendens sidste kvartfinale blev spillet søndag eftermiddag, hvor franske Chambery Savoie fik besøg af den tyske traditionsklub Frisch auf Göppingen. Her blev det de tyske gæster, som fik en favoritsejr. Cifrene hed derfor 27-30.


Returopgørene spilles i næste weekend.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER