Jacob Zøhner

Skanderborg blev danske mestre i u18

Skanderborg og HF Mors tørnede søndag eftermiddag sammen i u18 DM-finalen.


Skanderborg havde spillet sig i DM-finalen ved at besejre GOG i gårdagens semifinale, mens HF Mors havde besejret SUS Nyborg.

Kampen startede utrolig tæt, hvor ingen af holdene formåede at trække fra. HF Mors kunne dog gå til pause med en smal pauseføring på 15-14.

I 2. Halvleg bølgede kampen fortsat frem og tilbage, hvor ingen af holdene kunne få sat modstanderen af. Først med små 10 minutter igen så det ud til, at Skanderborg var ved at få slået hul, da de bragte sig foran med 27-23.

Men blot 6 minutter senere var HF Mors med igen – de havde hentet Skanderborgs 4-målsforspring og stillingen var derfor 27-27 med 4 minutter tilbage af det meget intense opgør.

Men kræfterne så også ud til at være brugt op hos HF Mors på det her tidspunkt – de formåede nemlig ikke at svare igen, da Skanderborg fik bragt sig foran 30-28 ved Lukas Eichwald.

Kampens slutresultat blev derfor 32-28 til Skanderborg, som dermed vinder guld i u18 årgangen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER