Jacob Zøhner

Tætte kampe ved drengenes U-18 DM

Det afsluttende Danmarksmesterskab for U-18 drenge afholdes ligesom U-16 også i Skanderborg, hvor de fire deltagende hold er HF Mors, Skanderborg, GOG og SUS Nyborg.


Dagens første semifinale stod mellem HF Mors og SUS Nyborg, som havde vundet henholdsvis den Jyske Liga og opnået en 2 plads i den fynske/sjællandske Liga.

HF Mors bragte sig mod slutningen af første halvleg foran med 11-8, men SUS Nyborg fik skabt kontakt igen og pausestillingen var dermed 13-11 til HF Mors.

I starten af anden halvleg begyndte HF Mors så småt at trække fra og fik etableret et forspring på 23-19 midtvejs i anden halvleg. Men endnu engang kom SUS Nyborg tilbage i kampen og med 4 minutter tilbage af kampen var HF Mors kun i front med 26-25. Herfra så de sig dog ikke tilbage og tog en sejr på 29-27 og er dermed klar til morgendagens DM finale. Kampens spiller blev helt fortjent Jonathan Würtz, som med hele 16 mål gjorde sit bidrag til, at SUS Nyborg var tæt på at spille sig i DM finalen.


I den anden semifinale fandt man GOG, som havde vundet U-18 DM de seneste 2 gange og havde gjort rent bord i den fynske/sjællandske Liga med maksimumpoint. De stod overfor Skanderborg, som var blevet nr. 2 i den jyske Liga.

I kampens indledning fulgtes de to hold ad til stillingen 6-6 inden GOG kommer foran med 12-9 efter 18 minutter. Blandt andet via 6 mål fra venstrebacken Emil Lærke. Og føringen holder indtil halvleg, hvor GOG er foran med 19-17.


Kampen bølger herefter frem og tilbage inden Mathias Gidsel bringer GOG foran med 26-25 midtvejs i anden halvleg. Ingen af holdende kan dog trække fra og GOG ender med at udligne på dobbelt vip til 32-32 med 50 sekunder igen. Skanderborg formår dog ikke at udnytte den resterende tid og kampen må derfor ud i forlænget spilletid.

Her er kampen også lige hele vejen igennem inden Skanderborgs Kristoffer Vestergaard lukker kampen med en scoring til 37-35. Herefter pynter GOG på resultatet, så kampen ender med en 1 målssejr på 37-36 til de undertippede Skanderborg drenge. En stor præstation, som man må tage hatten af for.


Kampens spiller blev Mathias Gidsel fra GOG, som spillede en flot kamp med flere vigtige scoringer og assists.


Morgendagens finale står altså mellem de to jyske hold fra Skanderborg og HF Mors, mens SUS Nyborg og GOG skal spille om bronzemedaljerne.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER