Mads O. Madsen

Oprykkere henter målmand i TM Tønder

HC Odense har haft en flot sæson i deres 2. divisionspulje, hvor de sikkert vandt rækken. Det betyder derfor, at de fra næste sæson af skal spille i 1. division.


Et skridt op i rækkerne betyder som regelt også, at man skal ud og hente forstærkninger til holdet. Dette har også været tilfældet for HC Odense.


De har derfor præsenteret en forstærkning på målmandsposten, hvor de har hentet den 23-årige målmand Matias Mosel i TM Tønder.


Den nye HC Odense-spiller ser da også frem til skiftet til de orangeblusede fynboer. Han siger følgende til Fyens Stiftstidende:


“Jeg er utrolig glad for at blive en del af HC Odense Herrehåndbold, efter Odenses oprykning og med det professionelle setup ser jeg det som et naturligt match for mig, da jeg samtidig er bosiddende i byen og studerer på SDU, så det passer rigtigt godt ind i min hverdag.”


Matias Mosel har underskrevet en to-årig kontrakt med sin nye klub.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER