Mads O. Madsen

Michael Damgaard: Dette er den bedste tid på året

SC Magdeburg med Michael Damgaard, Jannick Green og Mads Christiansen på holdkortet har haft en forrygende sæson indtil videre.


De ligger på en flot 4. plads i den tyske Bundesliga og de er både med i Final-4 i den tyske pokalturnering samt i EHF Cuppen.


De er samtidig også vært for Final-4 i EHF Cuppen, så de har gode muligheder for en triumf foran deres trofaste hjemmepublikum.


En af profilerne på mandskabet er Michael Damgaard, som ser frem imod den næste tid med glæde. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Dette er den bedste tid på året. Vi kan afgøre om vi har spillet en god eller en rigtig god sæson. Byen Magdeburg som vært for Final-4, som vil blive spillet i GETEC Arena vil blive et fantastisk højdepunkt. Det er vores drøm, at vinde EHF Cuppen på hjemmebane foran vores fans.”


Michael Damgaard har kontrakt med SC Magdeburg indtil sommeren 2020.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER