Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TM Tønder ser frem mod næste sæson

Pressemeddelelse fra TM Tønder:


Som bekendt må vores bedste mandskab rykke ud af 888-ligaen efter denne sæson, men vi vil hurtigt tilbage igen!


TM Tønder Håndbold hører til blandt de 18 bedste hold på herresiden i Danmark, og vores mål for den kommende sæson er derfor klar – vi skal i top 3 i 1.division, således vi som minimum kommer i oprykningsspillet til 888-ligaen.


På alle niveauer i klubben ønsker vi at skabe forbedringer!


Vi ønsker at skabe bedre forhold for vores sponsorer, og ikke mindst flere aktiviteter for dem der støtter os. Træningsmiljøet i klubben skal forbedres yderligere, og der vil blive endnu større fokus på udviklingen af unge talenter.


Sportsudvalget er ved at lægge sidste hånd på at skabe en slagkraftig trup, som i den kommende sæson kan være med til at indfri vores forventninger.


Tophåndbold i 2018 kræver hårdt arbejde, god økonomi og stor frivillig opbakning. Derfor er det vigtigt, at TM Tønder Håndbold fortsat er prioriteret højt af klubbens mange trofaste sponsorer.


Efter den sidste pokalkamp indkaldes der til et informationsmøde for nuværende og kommende sponsorer, samt frivillige, hvor holdets cheftræner vil orientere om målsætningen for den kommende sæson. Her vil nye spillere blive præsenteret. Der vil ligeledes være mulighed for at købe signerede spillertrøjer fra den seneste sæson.


Her vil der også blive orienteret om nye tiltag i klubben, bl.a. nye samarbejdspartnere og nye initiativer.


Vi ser frem til en ny sæson med mange sejre og stor optimisme. Vi glæder os til igen at spille tophåndbold i Tønder Hal 2 foran Danmarks bedste publikum.


SAMMEN ER VI STÆRKE


TM Tønder Håndbold vil i den kommende uge præsenterer yderligere forstærkning til den kommende sæson, hvor klubben har sikret sig en rutineret spiller med ligaerfaring.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen

TM Tønder Håndbold Elite A/S


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER